Illustrationer

Gør komplekse budskaber visuelle

Illustration er omdrejningspunktet i Levende Streg. Alt, hvad vi laver, tager udgangspunkt i den tegnede streg, når komplekse budskaber skal gøres enkle, forståelige og lette at huske.

Vi laver professionel illustration og corporate illustration til virksomheder — brugt både internt og eksternt, på intranet, websites, i rapporter, præsentationer og markedsføring.

En del af vores visuelle kommunikation.

Hvad er en illustration?

En illustration er en visuel repræsentation, der forklarer eller belyser et emne, et begreb eller en historie. Illustrationer spænder fra enkle tegninger til detaljerede grafikker og bruges på websites, i artikler, rapporter, foredrag og keynotes til at understøtte, forklare og forstærke budskaber.

Styrken ved illustration er, at den kan vise mere end virkeligheden — også fremtid, visioner og idéer, der endnu ikke findes.

Hvad er corporate illustration og business illustration?

Corporate illustration — også kaldet business illustration — er brugen af illustrationer i erhvervslivet. Illustrationerne forklarer komplekse koncepter som strategier og narrativer, præsenterer data visuelt og skaber en genkendelig visuel identitet.

Rammer bredt uden at støde

En god corporate illustration rammer bredt uden at støde, og tilføjer gerne lidt humor eller følelse, så den skaber resonans hos målgruppen.

Den kan bruges i alt fra præsentationer og rapporter til markedsføringsmateriale og hjemmesider.

Derfor virker illustrationer

Vi forstår og husker budskaber bedre, når vi ser dem visualiseret. To veldokumenterede effekter forklarer hvorfor:

  • Tegne-effekten: At omsætte information til en tegning giver markant bedre hukommelse end at skrive den ned — også ved fri genkaldelse (Wammes, Meade & Fernandes, 2016).
  • Doodling-effekten: I ét forsøg huskede deltagere, der tegnede undervejs, 29 % mere information end dem, der ikke gjorde (Andrade, 2010).

Samtidig skaber illustrationer overblik, så det, vi ser på, bliver lettere at forstå — og det gør budskabet nemmere at dele og handle på.

Typer af illustration

Vi tegner mange forskellige former for illustration — stilen afhænger af formålet:

Tegneserie / comic:

God til korte budskaber, vejledninger og historiefortælling — gerne med et humoristisk eller spændende udtryk.

Blyantstegning:

Tegnet med blyant på papir — eller som vektor eller , der ligner håndtegnet blyant.

Skitse:

En hurtig, løs illustration, oplagt til fremtidsplaner, idéer, storyboards og pitches.

Teknisk tegning:

Detaljerede illustrationer til fx patentansøgninger eller produktbeskrivelser.

Storyboard:

Illustrationer + tekst, der fortæller historien bag en video.

Vektorillustration:

Skalerbar uden kvalitetstab (Bezier-kurver) — velegnet til alt fra web til storformat.

Sådan finder I jeres illustrationsstil

At finde den rette corporate illustration-stil handler om at ramme virksomhedens visuelle sprog — dét, der afspejler jeres værdier og budskaber. 

Ofte tager stilen udgangspunkt i jeres CVI (corporate visual identity). Vi udvikler en stil, der er både unik og genkendelig, og som er konsistent på tværs af alle platforme, så den styrker jeres brandidentitet frem for at sprede den.

Hvad er procesillustration?

Procesillustration — tæt beslægtet med procesfacilitering — er en metode til at visualisere trin-for-trin-processer og komplekse workflows.

Ved hjælp af billeder, tegninger og grafik bliver procedurer, milepæle og must-win battles lettere at forstå og følge. Det er især nyttigt i strategiarbejde, kunderejser (customer journey maps), træningsmateriale, manualer og præsentationer, hvor tingene skal kommunikeres klart og præcist.

Illustrationer til e-læring og undervisning

Uanset om det drejer sig om interne træningsmanualer, årsrapporter, virksomhedshistorier eller produktpræsentationer, kan skræddersyede illustrationer gøre indholdet forståeligt, levende og noget man kan huske.

Derfor spiller corporate illustrationer en afgørende rolle i virksomhedskommunikation, især når det kommer til at formidle komplekse ideer, overblik og data på en engagerende og forståelig måde.

Professionelle illustrationer kan styrke virksomhedens brandidentitet ved at inkorporere virksomhedens farver, stil og værdier, hvilket skaber en konsistent visuel oplevelse for læserne.

Sådan foregår det – vores proces

Når vi laver illustrationer til virksomheder, arbejder vi i en iterativ proces, der sikrer et præcist og engagerende resultat:

1. Briefing:

Vi afklarer jeres mål, budskaber og målgruppe.

2. Skitsering:

Vi laver skitser og forslag, som I ser.

3. Feedback:

I giver feedback, vi finjusterer.

4. Udvikling:

Vi tegner de endelige illustrationer ud fra de godkendte skitser.

5. Levering:

I får de færdige illustrationer i de ønskede formater, klar til brug.

Dit projekt kunne se sådan ud

Danske virksomheder og organisationer bruger illustration til at gøre det komplekse tydeligt:

Hvad koster en illustration?

Prisen på en illustration afhænger af typen, detaljegraden, størrelsen og antallet. En enkel illustration koster i gennemsnit mellem 1.000 og 4.000 kr. + moms.

Skal vi sætte os ind i længere strategidokumenter, eller er der tale om illustrationer til film, plakater eller infografik, laver vi et konkret tilbud, der passer til opgaven. Fortæl os om jeres projekt, så vender vi tilbage med en pris — og et forslag til den rigtige type illustration.

Har du brug for illustration til din virksomhed?

Levende Streg hjælper med at fortælle jeres budskaber og historier — vi sætter os ind i jeres kerneområde og omsætter det til et letforståeligt, interessant univers af tegninger og animation. Illustration kan stå alene eller kombineres med strategi-visualisering, live-tegning og tegneserier.

Maria Prohazka / CEO

Marie Buus / Managing Partner

FAQ — ofte stillede spørgsmål

  • Corporate illustration er brugen af illustrationer i virksomhedskommunikation. Det dækker alt fra visuelle repræsentationer af komplekse koncepter til at styrke virksomhedens brandidentitet gennem unikke, genkendelige illustrationer.

  • Business illustration er rettet mod erhvervslivet og bruges til at forklare koncepter, præsentere data, understøtte produktudvikling og skabe en visuel identitet. Den anvendes i præsentationer, rapporter, markedsføringsmateriale og på hjemmesider.

  • Procesillustration er en metode til at visualisere trin-for-trin-processer eller workflows, så komplekse procedurer bliver lettere at forstå og følge. Den er især nyttig i strategiudvikling, kunderejser, flowcharts, intern kommunikation, træningsmateriale og præsentationer.

  • Prisen afhænger af type, detaljegrad, indhold og størrelse. Der findes mange former — fx strategi-visualisering, karikatur, tegneserie, blyantstegning, skitse og vektorillustration. Gennemsnitsprisen for en enkel illustration er mellem 1.000 og 4.000 kr. + moms. Kontakt os for et konkret tilbud.

  • En enkel illustration til virksomheder tager i gennemsnit 1–2 dage at færdigproducere, selvom selve tegnetiden kan være 3–6 timer. Skal vi sætte os ind i lange strategidokumenter, eller er der tale om illustrationer til film, plakater eller infografik, kan det tage længere. Haster det, kommer der et hastegebyr oveni.

  • Der findes mange typer — blandt andet tegneserier, blyantstegninger, skitser, karikaturtegninger, tekniske tegninger, storyboards og vektorillustrationer. Vi vælger typen ud fra formålet med illustrationen.

  • Illustrationer formidler komplekse idéer enkelt og engagerende, styrker brandidentiteten og gør indhold lettere at forstå, huske og dele. Studier i hukommelse peger på, at vi husker information bedre, når vi ser den tegnet (tegne-effekten).

  • Tag udgangspunkt i jeres CVI (corporate visual identity) og udvikl sammen med en professionel illustrator en stil, der er unik og genkendelig — og hold den konsistent på tværs af alle platforme, så den styrker brandet.