Illustrationer
Illustration er omdrejningspunktet i Levende Streg. Alle vores produkter tager udgangspunkt i den tegnede streg, når vi skal forklare spidsfindige pointer eller de mest komplekse emner på en enkel og forståelig måde.
ILLUSTRATION TIL ERHVERVSLIVET
De visionære virksomheder i erhvervslivet har efterhånden taget tegning til sig som en vigtig del af deres kommunikation. For illustrationer kan ikke bare vise virkeligheden – det kan vise fremtid, drømme og visioner.
FORSKELLIGE TYPER
Hos Levende Streg tegner vi alle mange forskellige former for illustration til vores kunder – i mange forskellige stilarter og til mange forskellige typer historiefortælling. Ofte afhænger stilen af formålet med illustrationen, og hvad tegningen er beregnet til at kommunikere Her kan du læse mere om nogle af de forskellige stilarter / genrer og medier.
Derfor burde du få en illustration
100 MOTORVEJE IND GENNEM ØJNENE
Den menneskelige hjerne arbejder konstant med at afkode visuelle budskaber. Faktisk bruger vi mennesker 25 procent af vores hjernekapacitet på at afkode visuelle budskaber, når vi er i vågen tilstand. Det sker gennem en analyse og fortolkning af blandt andet kropssprog, holdning, ansigtsmimik eller skanning af omgivelser.
Vores menneskelige krop, hjerne og øjne er simpelthen gearet til at have 100 motorveje åbne ind gennem øjnene. Så derfor skal vi naturligvis gøre brug af denne fantastiske egenskab – og lave vores kommunikation, så den er lettest og hurtigst at forstå. Det er her corporate illustrationer og tegnede videoer kommer ind i billedet. For tegneserier, cartoons og tegninger taler til hjernen og hjertet.
DET SÆRLIGE VED TEGNINGER
Illustration kan noget andet, end f.eks. billeder, grafikker eller live optagelser. Illustrationer kan vise, hvad der potentielt kan ske i fremtiden – eller noget, som endnu ikke findes.
Studier inden for visuel kommunikation har vist, at hvis en illustration har “appeal”, skaber man “comprehension” (forståelse) og “retention” (fastholdelse) hos sin modtager. Det vil sige, at hvis en illustration er interessant og flot at se på, og samtidig skaber et overblik, er der stor sandsynlighed for at den også skaber forståelse og fastholdelse hos modtageren.
Man kan forstår og husker altså budskaber bedre, når man har set det visuelt fremstillet.
COMICS I EN GLOBAL VERDEN
De fleste store virksomheder i dag har kontorer og kunder over hele verden, og derfor er det vigtigt at tegningerne er lavet, så de er brugbare på tværs af kulturer og sociale lag. Hos Levende Streg tilbyder vi corporate illustrationer. Og hvad menes der så med det? Jo, en corporate comic er lavet på en måde, så den rammer den bredest mulige målgruppe uden at støde nogen.
Ved corporate illustrationer er godkendelsesprocessen ofte omfattende. Netop derfor tager business illustrationer ofte længere tid at lave en andre illustrationer. Det skyldes også, at denne type illustrationer skal afspejle et corporate mindset og corporate sprog.
CORPORATE ILLUSTRATION
Corporate illustrationer er tegnede billeder, som er skabt til virksomheder. Levende Streg får mange henvendelser fra kunder, der godt kan lide vores illustrationer, fordi de passer godt til en corporate stil. Vi mener selv, at det skyldes, at vores comics, cartoons og tegninger er minimalistiske og grafiske, samtidig med at de er virkelighedstro. Vi kan altså tegne en CEO, så det ligner ham eller hende, uden at det er en karikatur.
Værd at vide om illustrationer
TEGNESERIER / COMIC BOOK
Tegneserie-mediet (comic book) kan være en alternativ måde at fortælle din virksomheds budskab på. Tegneserier (comics) er særligt gode til korte budskaber, vejledninger og lignende. Hos Levende Streg vi elsker comics. Vi laver dog primært corporate comics, men vi forsøger altid at inkoorporere et humoristisk eller spændende udtryk. Det gør vi, så modtager bedre kan huske dit budskab. For hvis din modtager får et smil på læben eller en tårer i øjet, så kan du være sikker på, at budskabet er nået igennem.
BLYANTSTEGNING
Illustrationer tegnet med blyant på papir – eller vektor illustrationer, tegnet på computeren, så de ligner, at de er håndtegnet på papir med blyant. Hos Levende Streg får vi sommetider en opgave, der involverer blyant illustration – eller animation med blyant strøg.
For det meste har virksomhederne brug for illustrationer, der er skalerbare. Derfor er de fleste af de blyantstegninger, vi laver, skabt som vektorer. Men vi laver også old school blyant tegninger.
SKITSER
Skitser er illustrationer, der er ikke så nøjagtige.
Skitser er fremragende til at vise fremtidige planer, nye bygninger, happenings, events eller idéer til historier. Hos Levende Streg skaber vi mange pitches for f.eks. reklamebureauer – eller laver storyboards til storytelling, speed drawings og animationsfilm på denne måde. Et storyboard starter altid med skitser, så kunderne kan danne sig et overblik over den aftalte storyline.
TEKNISK TEGNING
En teknisk tegning er en illustration, som kommunikerer teknisk indhold. Tekniske tegninger bruges for eksempel til ansøgninger om patentering eller specifikke produktbeskrivelser. Disse tegninger er derfor ekstremt detaljerede.
STORYBOARDS
Et storyboard er en kombination af illustrationer og tekst og fortæller historien om en video. Levende Streg skaber storyboards til alle vores film. Vi skaber også storyboards for virksomheder eller produktionsselskaber til brug i andre film.
VEKTOR ILLUSTRATION
Vektor tegninger er lavet i software som Adobe Illustrator, InDesign, Photoshop eller lignende. Vektor er skalerbar uden forringelse af billedet – det modsatte af bitmap grafik. Kurver og linjer i vektor illustrationer er skabt med Bezier-kurver. Hos Levende Streg arbejder vi både med vektor og bitmap illustrationer, alt efter hvad du som kunde ønsker.
Har du brug for en visualisering af din strategi?
Levende Streg kan hjælpe dig med at fortælle din virksomheds historier. Vi er specialister i at sætte os ind i dit kerneområde og få det omsat til et letforståeligt og interessant univers af tegninger og animation.
Visualisering er oplagt at bruge i forbindelse med udvikling af strategier, produktudvikling, lederudvikling, intern kommunikation eller anden stakeholder kommunikation. Visualisering styrker udvikling og kommunikation internt og eksternt i din virksomhed.
FAQ - OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL
- Hvad koster en illustration?
Prisen på en illustration varierer en del og afhænger af, hvilken type illustration vi taler. Der findes mange former for illustrationer - som f.eks. strategi-visualisering, karikatur-tegning, tegneserie, blyantstegning, skitser, vektor illustrationer og mange flere.
Prisen på en illustration afhænger af detaljegrad, indhold, størrelse og meget mere.
Gennemsnitsprisen for en enkel illustration er mellem 1.000 - 4.000 kr. + moms.
- Hvor lang tid tager det at lave en illustration?
Produktionstiden for en illustration variere en hel dag - og kommer helt an på, hvilken type illustration det drejer sig om, hvor komplekst indholdet er, og hvor mange illustrationer der skal laves på en gang.
I gennemsnit tager det mellem 1-2 dage at færdigproducere en enkel illustration til virksomheder, selvom selve tegnetiden måske er nede på 3-6 timer.
Det er naturligvis fordi vi sidder med mange projekter allerede og er ret bookede hele tiden.
Produktionstiden kan godt være en del længere, hvis vi f.eks. skal sætte os ind i lange strategi-dokumenter, eller hvis det drejer sig om illustrationer til film, plakater, infografikker eller lignende.
Ønskes der ASAP illustrationer kommer der hastegebyr oven i opgavens pris.
- Hvad er fordelene ved illustrationer?
Studier viser, at vi mennesker bedre kan huske og forstå noget, når vi ser en visualisering eller en tegning. Det hedder "tegne-effekten".
Samtidig skaber illustrationer overblik, så det vi ser på er lettere at forstå. Din hjerne (og din modtagers hjerne) elsker nemlig billeder og tegninger.
Dette er blandt andet også grunden til at animationsfilm, tegneserier og sketch-noting er blevet så populært hos de store virksomheder. For det forbedre simpelthen virksomhedskommunikationen markant.
- Hvilke typer tegninger findes der?
Der findes helt utrolig mange typer tegninger - alt lige fra blyantstegninger og skitser til karikaturtegninger, satiretegninger, vektor-tegninger, storyboards, tekniske tegninger, blueprint tegninger, humoristiske tegninger og mange andre typer tegninger.