Tegninger taler til hjernen! Vidste du, at menneskehjernen bruger genkendelighed, når den skal forstå noget ud fra de mange indtryk, den bliver bombarderet med i løbet af en dag? Faktisk identificerer vi mennesker objekter ud fra genkendelige mønstre, såsom cirkler og firkanter. Og det kan du med fordel bruge i din kommunikation.
Hjernen elsker basisformer
Menneskehjernen er skabt sådan, at den finder og genkender simple geometriske former (som en cylinder, cirkel, trekant osv), når den skal analysere og forstå alle de data, som vores øjne registrerer. Prøv f.eks. at tænke på en søstjerne. Hvordan ser den ud? Den ligner en stjerne, ikke? Og på engelsk hedder den også ganske rigtigt en starfish. Den er let at genkende på sin form.
På samme måde er det let at genkende en ikonet for en iPhone – en firkant med runde hjørner. Eller en vaskemaskine – en firkant med en cirkel (lågen) indeni. Det er noget, som billedkunstnere, illustratorer og designere ved og brugt til deres fordel i årevis. De fleste tegnere kombinerer normalt forskellige basis-former i deres skitser – når de tegner alt lige fra dyr til mennesker, biler, bygninger, flyvemaskiner. Det kaldes normalt stereometrisk tegning. Og det skal du vide, når du laver din visuelle kommunikation.
Tegninger er et sprog
I virkeligheden svarer det lidt til, at vi har en masse bogstaver i vores talesprog, som kan sammensættes til ord. På samme måde fandt Irving Biederman i 1985 frem til, at der er 24 basis former (geons), som tjener som byggesten, som vi kan sætte sammen på kryds og tværs i tegninger – eller bruge til at genkende alle tænkelige objekter.
Læs også: Forstå og husk strategien med en tegnefilm
Det kanoniske perspektiv
Samtidig virker vores hjerner sådan, at vi per definition forestiller os objekter (som f.eks. en kaffekop) i et let tiltet perspektiv. Altså set skråt fra og lidt oppefra. Men hvordan ved vi nu det så sikkert? Jo, i 1981 drog Stephen Palmer verden rundt og bad alle mulige forskellige mennesker lave tegninger af en kaffekop. Og resultatet var slående. For alle tegningerne var sådan set tegnet ret meget med samme perspektiv, det kanoniske perspektiv.
Det smarte ved det kanoniske perspektiv er, at det giver os mulighed for at se mange forskellige overflader samtidig. Så vi kan f.eks. både se ydersiden af koppen, lidt rundt om koppen og ned i koppen. På den måde får vi simpelthen det bedste og mest genkendelige perspektiv – og den mest genkendelige silhouette. Summa summarum er, at vi mennesker genkender og husker ting bedre, når de vises i det kanoniske perspektiv!
Det giver til gengæld bagslag, når dine ikoner eller billeder altså ikke ligner “godt nok” – eller ikke er hurtige nok at afkode. Og her skulle man så tro, at f.eks. 3D billeder ville være at foretrække. Men det er lige modsat.
Læs også: Live drawing og grafisk facilitering hjælper forståelsen på vej
Hjernen ser i 2D billeder
Hjerne faktisk favoriserer 2D elementer og tegninger over 3D elementer. Det er nemlig sådan, at dine øjne kommunikerer sine input som 2D objekter til hjernen. 3D billeder på f.eks. en skærm kan faktisk nedsætte genkendelige og forståelse.
Netop derfor er 2D animationsfilm og tegninger så virksomme og gode til at forklare indhold. Og det er faktisk slet ikke så dumt at vælge 2D animationer eller tegninger i din kommunikation i stedet for 3D. Det er derimod sund fornuft.
