En virksomheds kernefortælling er den fortælling, som forklarer en virksomheds eksistensberettigelse. Det er fortællingen om, hvad der der unikt for din virksomhed, og hvad der skaber værdi for den.
Jeg arbejder ofte med kunder, der har store ideer, visioner og drømme om, hvad deres brand og virksomhedsfortælling skal formidle og stå for. Men når det kommer til at kommunikere denne historie (både internt og eksternt), er indholdet forvirrende, tvetydigt og inkonsekvent.
Hvorfor er kernefortællingen så svær at formidle?
Men hvorfor er kernefortællingen så svær at kommunikere ud? Og hvorfor har virksomhedens medarbejdere ikke samme oplevelse af fortællingen på tværs af din organisation? Hvorfor agerer dine medarbejdere ikke hensigtsmæssigt i forhold til fortællingen?
Få andre til at forstå din vision
Svaret er ret enkelt. Virksomheder skal visualiserer deres fortælling, og dermed sætte de rigtige billeder på kernefortællingen før den bliver vel modtaget og forstået. Vidste du f.eks. at den menneskelige hjerne behandler visuel information 60.000 hurtigere end at læse tekst?
Læs også: Tegneserier som virksomhedskommunikation
En vision betyder jo netop det. Et billede eller fremtidsscenarie på, hvor du gerne vil hen. Men ser dine medarbejdere og kolleger det samme billede, som du beskriver?
Du kender helt sikkert den gamle indiske historie om en gruppe blinde mænd, som skulle beskrive en elefant. Hver af de blinde mænd føler på forskellige dele af elefanten. Derfor stemmer deres visioner om elefanten ikke overens.
En ligegyldig historie
De fleste virksomheder har en grundhistorie, de gerne fortæller hvor som helst og når som helst. Men alt for ofte mangler den fortælling gennemslagskraft, humor og formål. Og som det ofte ses i virksomhedskommunikation bliver de gode billeder og historieelementer siet fra i, så fortællingen bliver ligegyldig og intetsigende.
Brug tid og penge på din historie
Netop derfor er det vigtigt for virksomheder at investere i at udvikle en klar historie. For det første skaber en klar kernefortælling en plan for og et formål med al din kommunikation. Ideelt set bør al din interne og eksterne kommunikation kunne hænges op på din grundhistorie – og have værdi i kraft af kernefortællingen.
Tænk kunde-orienteret
En grundfortælling har oftest form som en “hvem er vi-historie” eller en “visionshistorie”. Det er historien om dit firma, hvad I laver og hvem jeres medarbejdere er. Men hvad er din målgruppes incitament for at lytte til dig? Hvad får din kunde eller medarbejder ud den investerede tid eller de investerede penge?
Derfor kan der være god grund til i stedet at lave fortællingen mere modtager-orienteret historie – en “hvorfor er vi her-historie”. For på den måde får du hurtigere din målgruppe involveret og interesseret.
Læs ogå: Arketyper i storytelling
Hvordan kommer jeg i gang?
Når du går i gang med at gennemskrive din grundfortælling er det vigtigt at du holder dig for øje, hvem din målgruppe er. Og hvilken følelse vil du have, de sidder med, når de har hørt din historie?
- Hvem er din målgruppe?
- Hvorfor skulle de være interesserede i at høre din historie?
- Hvad er dit formål med historien? (Vil du sælge noget? Have brand awereness? Hvad vil du opnå?)