Animation til sundhedssektoren

Animation til sundhedssektoren og medicinalindustrien bliver mere og mere populært. Og det er der naturligvis en god grund til. 

Animationsfilm er nemlig en virkelig effektiv kommunikationsform, som både er let at overskue, underholdende at se på – og så kan din modtager tilmed meget bedre huske dit budskab og indhold. 

Specielt når det har noget at gøre med sundhed – og et alvorligt emne som cancer, er en animationsfilm et godt valg.

 Det gør nemlig, at vi som mennesker hurtigt forstår budskabet – men samtidig er stilen tilpas let til, at vi ikke bliver dårligt til mode af at se noget, om et så alvorligt emne. Budskabet går renere ind, for der er ikke så meget modstand.

VIDEO Del af kampagne

All.can er en organisation, som leverer bæredygtige sundhedsløsninger til alle, der er ramt af kræft. Og den animationsfilm, vi har lavet i samarbejde med Lead Agency, handler netop om, hvad All.can er for en størrelse.

Videoen er brugt på tværs af sociale medier og platforme som Youtube, Instagram, Facebook, Linkedin med videre.

Simpel video om tungt emne

Generelt kan det være svært at launche en “hvem-er-vi” kernefortælling om så tungt et emne.

Netop derfor er karaktererne og stilen i filmen holdt lette og elegante. Det er helt bevidst, at vi f.eks. ikke har hverken øjne, næse eller mund på karaktererne. For det holder fortælling tilpas anonym og på afstand til, så det ikke føles ubehageligt for modtageren. 

Hvis et emne bliver for tungt og deprimerende er der nemlig en tendens til, at din modtager ikke kan overskue dit budskab og scroller videre, før du får et ord indført.

Læs også: Animationsfilm er løsningen på GDPR

Tegnefilm er det nye sort indenfor sundhedssektoren

Fordi vi mennesker er væsentlig hurtigere til at forstå og huske visuel information, specielt i pressede eller stressede situationer, er tegnefilm til medicinalbranchen og sundhedssektoren blevet et must.

Det har nemlig vist sig, at de fleste mennesker gerne vil kunne google sig til spørgsmål om medicin, sygdom eller behandling. De fleste mennesker er i dag meget digitale og efterspørger en mere brugervenlig sundhedssektor, hvor animation og andre visuelle virkemidler bruges som redskab i kommunikationen.

Læs mere: Forstå og huske strategien med tegnefilm

Storytelling som rammer din målgruppe

Videoen er lavet som fuldfarvet animationsvideo med enkelte hovedpersoner, som går igen gennem filmen. 

Karaktererne og deres visuelle fremtræden er bevidst holdt meget enkelt og let humoristisk, for at bevare en simpel fortælling, som er let at forstår og huske. 

Maria Prohazka / Creative director

(+45) 2818 8586
mp@levendestreg.dk