ANIMATIONSFILM ER LØSNINGEN PÅ GDPR

Animationsfilm kan løse din virksomheds udfordringer med overtrædelse af GDPR-regler. Vi har alle hørt om GDPR (General Data Protection Regulation), som EU indførte – og som trådte i kraft i maj 2018. Men hvad har det med animationsfilm og tegninger at gøre?

GDPR – hvad går det ud på?

Meget enkelt forklaret handler det om, at virksomheder skal have styr på sikkerheden i forhold til de personoplysninger, som de opbevarer og behandler.

Det gælder både kundeoplysninger og medarbejderoplysninger. Og det kan hurtigt blive en udfordring, hvis der f.eks. skal optages video fra et event, eller der skal laves en video med medarbejdere til hjemmesiden.

Tegninger kan være del af løsningen

Faktisk har tegninger som løsning på udfordringerne med vise personer uden tilladelse været brugt i årevis. Du kender det fra mediedækning af retssager, hvor billeder og video er forbudt. Derfor bruger man retstegninger til at mediedække begivenheder.

På samme måde kan tegninger blive en overskuelig løsning på mediedækning eller storytelling hos virksomheder, som ikke vil i karambolage med persondataforordningen.

Hvornår kan det blive relevant med en tegnet film?

Helt konkret er der flere eksempler, hvor en tegnet film kan løse GDPR-udfordringen. Tænk bare på, hvis du skal bruge en video til at rekruttere nye medarbejdere. Her kunne det være rart, hvis du kunne bruge udtalelser fra medarbejdere til at underbygge, at din virksomhed er et godt sted at arbejde. Medarbejder-udtalelser er svært at håndtere forhold til GDPR-reglerne, dog ikke hvis vi taler udtalelser, der bruges i en tegnet eller animeret film. At bruge tegnede medarbejdere gør også løsningen langtidsholdbar, da der ikke er risiko for, at medarbejderen siger op.

Læs mere: Om business animationsvideo

Hvad med strategiske visioner for fremtiden? Det er vigtigt at inkludere medarbejdere, kunder og omverden i disse. Det giver dog udfordringer i forhold til GDPR. Det er en kæmpe opgave i forhold til at indhente samtykke og erklæringer. Men hvis du i stedet vælger det tegnede medie, så kan du vise ligeså mange personer, som du vil.

Læs mere: Strategisk visualisering

På samme måde kan det være en god løsning med tegninger til events, hvor du ønsker et referat eller dokumentation fra dagen, uden at komme i problemer med GDPR-reglerne. Der kan tegnerne afbillede oplægsholdere og publikum uden problemer.

Læs mere: Live drawing events

Del dette blogindlæg