LIVE DRAWING – TEGN DIN EVENT SUCCES

Live drawing – strategisk visualisering. Sæt billeder på dine budskaber og få din målgruppe til at forstå og huske dem bagefter. Levende Streg tegner live til dit møde eller din event. Vi tegner din strategi eller udarbejder et visuelt referat fra dagen.

Inden for visuel kommunikation taler man om “appeal”, “comprehension” (forståelse) og “retention” (hukommelse). Og det er netop det, som live drawing / live tegning er så godt til.

Live drawing skaber overblik

Både under og efter et event er live tegning formidabelt til at skabe et overblik. Det er derfor live drawing også bliver kaldt et grafisk referat. Samtidig scanner vi ofte dagens tegning – som efterfølgende kan sende ud til deltagere og foredragsholdere, for at skabe overblik over dagen.

Til konferencer og store events

Derudover tiltrækker live tegning et publikum eller en crowd – som naturligt bliver udgangspunkt for snak og networking. Ligesom “festen altid er køkkenet” – så er den grafiske væg og tegningen altid et naturligt omdrejningspunkt for dine konferencedeltagere.

Derfor er disciplinen perfekt til f.eks. konferencer, store møder, meet ups eller lignende. Det er simpelthen et interessant indslag med live tegning, fordi det er spændende for mødedeltagere eller konferencedeltagere at følge en tegner, der tegner live – og opsummere dagens indhold og dagens guldkorn.

En delbar social media oplevelse

En af de større bonusser ved live drawing eller graphic recordiyg til events, er at deltagere og foredragsholdere lige pludselig har noget visuelt og sejt at dele fra et event. Og de vil meget gerne fotograferes op af den store tegning – for derefter at dele det på de forskellige sociale kanaler. Så live drawing gør dit event meget mere synligt på sociale kanaler både under arrangementet – og efter dit arrangement er løbet af stablen.

Gør det kedelige indhold delbart, forståeligt og interessant

Selvom det kan være svært at indrømme, har mange af os nok siddet til events, som på papiret har lydt spændende – mens hvor udførslen og key notes’ne fra eventet bare har været jævnt kedelige og ikke særlig deleværdige eller nævneværdige.

Også her kan en live tegner være med til at løfte dagens indhold og key take aways. For folk taler sjældent i billeder – men når du har en tegner til at oversætte indholdet – så kan jeg love for, at der kommer billeder på.

Læs også: Tal i billeder

Visualiser din vision

Vidste du f.eks. at den menneskelige hjerne behandler visuel information 60.000 hurtigere end at læse tekst? Den er god nok. Netop derfor er det så vigtigt, at du får nogle billeder sat på din kommunikation.

En vision betyder jo netop det. Et billede på det, du har inde i hovedet – det mentale billede du har – den idé du har. Men ser dine medarbejdere og kolleger det samme billede, som du beskriver?

Læs mere: Visualiser din kernefortælling

Del dette blogindlæg