Tal i billeder. Hvis du vil have din modtager til at forstå din vision, skal du tale i billeder.
Jeg bliver tit spurgt: Hvordan får jeg sat ord på min vision? Hvordan får jeg mine kolleger og medarbejdere til at forstå, hvor vi er på vej hen?
Det korte svar er, at du skal begynde at bruge billedsprog, når du taler. Med mindre du fra naturen er typen, der griber en whiteboard marker og begynder at tegne, så er din redning billedsprog.
Den visuelle hjerne
Du skal tale i et sprog, som skaber mentale billeder hos din modtager. For om du kan lide det eller ej, så foretrækker den menneskelige hjerne følelser frem for logik – og den foretrækker billeder frem for ord!
Og du kan faktisk skabe stor resonans hos din modtager ved at bruge kognitive metaforer eller analogier i dit talesprog og i dit skriftsprog.
Kognitive metaforer og analogier
Som Anne Miller skriver i “The Tall LadyWith The Iceberg”: Metaphors are like type 0 blood. If you’ve got a supply on hand, you can handle any hemorrhage.
(Miller, Anne, The Tall Lady With The Iceberg, Chiron Associates, New York, 2012, s. 26).
Metaforer er nemlig som musik. På et split sekund kan de transportere din modtager ind i en verden af følelser og forståelse.
Kognitive metafoer bruges til at beskrive noget ukendt ved hjælp af en kendt kropslig erfaring. På de måde skaber du et specifik mentalt billede hos din modtager. F.eks. hun sprintede ned af vejen med sin barnevogn. Ved at bruge ordet sprinte, får modtager et billede af, hvordan hun løber.
Analogier giver din modtager et billede af størrelsesforhold og perspektiv. En analogi er en slags sammenligning af to ting, der umiddelbart ser forskellige ud, men som alligevel har ligheder. Et eksempel kunne være: ”Taler vi hurtig som en gepard eller hurtig som en rød Ferrari?”
Den mentale scrapbog
Den menneskelige hjerne fungerer på den måde, at den husker alt i små bidder, billeder, dufte og følelser.
Du kender sikkert det med lige pludseligt at høre en sang, som du hørte meget som teenager. Og på et splitsekund bliver du transporteret tilbage til dit ungdomsværelse, hvor du sidder og drømmer store drømme.
Vi har alle forskellige minder i vores scrapbøger. Det, du skal gøre, at tale ind i din modtagers bog af minder.
På godt gammeldags akademisk sprog taler man om “forforståelsen”, nemlig de briller vi hver især ser verden igennem. De briller, der er skabt af vores erfaringer, vores forståelse og hidtidige interaktion med verden og andre mennesker.
Arketyper af historier
Og selvom vores scrapbøger ser vidt forskellige ud, så er der altid ligheder mennesker imellem. Det er derfor at nogle typer historier (arketyperne) giver så stærk genklang i os som mennesker. Historier som f.eks. det gode mod det onde eller udviklingshistorien.
Du kan læse mere om arketyper af storytelling her.
Følelser er et fy-ord i virksomheder
Faktisk er de fleste af os er allerede blevet så vant til at bruge metaforer i vores dagligdags tale, at vi knap nok lægger mærke til det længere.
Men samtidig er det ligesom om billedsproget er forsvundet ud af den kommunikationen, vi møder i erhvervslivet. Det er ligesom om, at buzz-words og smarte formulering i stedet har vundet indpas i stor stil.
Men det er jo egentlig tosset, når det virker meget bedre at tale i billeder end i smarte formuleringer, hvor din modtager skal stå og tænke over betydningen. Er det ikke?
Hvordan gør man?
Du skal altid starte med at se på din modtagers scrapbog. Hvordan ser den ud? Det er her, du finder din målgruppe – og måden, du taler til din målgruppe på. Du skal finde ud af, hvilke erfaringer din målgruppe har til fælles. Hvilken type sprog skal du bruge? Hvilken typer historie ræsonnerer med din målgruppe?
Derefter skal du begynde at se efter sammenhænge og lighedspunkter. Hvilke billeder har lighedspunkter med det, du gerne vil fortælle om eller forklare.
Husk at nogle kognitive metaforer og analogier kan virke negative og andre positive. Du skal vælge dine billeder med stor omhu.
