HUSKER DU AT LAVE SEO PÅ DIN VIDEO?

SEO til din video er nøjagtigt lige så vigtigt for din video, som det er for din landing page. Hvis du ikke allerede nu tænker søgemaskineoptimering (SEO) ind i din eksterne videokommunikation, så er det på tide, at du starter nu. For ellers kan dine brugere ikke finde dit indhold!

Youtube – en søgemaskine du ikke må overse

Youtube er en søgemaskine, nøjagtig ligesom Google (og i øvrigt ejet af samme). Så det er helt afgørende, at du får uploadet dine videoer til søgemaskinen og får beskrevet dit indhold minutiøst ned til sekunder af indhold. For du har brug for, at dit videoindhold bliver søgbart – og kan findes af din målgruppe.

Videoer er hot

Der bliver set over 5 milliarder videoer om dagen på Youtube, og mediet har over 1,5 milliarder brugere om måneden. 

Youtube er et af tidens vigtigste medier. Vloggers er ligesom kendisser nu om dage. Og børn og unge konsumere Youtube videoer, som aldrig før. Det er en platform i voldsom vækst, hvor brugerne sidder flere timer om dagen foran skærmen. Men bruger du Youtube platformen til dine virksomhedsvideoer? Og husker du at lave ordentlig SEO i din historiefortælling?

Læs også: Den bedste berettermodel

Din målgruppe er på Youtube

Alligevel overser langt de fleste virksomheder Youtube som del af både interne og eksterne kampagner. Youtube kan f.eks. være det helt rigtige medie at rekruttere nye medarbejdere på — eller lave playlister til intern læring.

Men Youtube er samtidig også den sociale kanal, hvor din målgruppe bare sidder og venter på at blive underholdt. I gennemsnit bruger din målgruppe ca. 40 minutter om dagen på Youtube. Og de skriger på indhold og gode videoer! Kan du nu se, hvorfor det er på tide at gøre brug af den største video-søgemaskine igennem historien?

Læs også: Storytelling arketyper

SEO – bare for video

Men hvad har det med SEO og virksomhedshistorier at gøre? Det er i virkeligheden meget simpelt. Du skal opbygge din fortælling, så den adresserer forskellige keywords – nøjagtig ligesom i Google, når du laver SEO til dine webpages.

Når din video så er uploadet til Youtube, skal du lave en minutiøs beskrivelse (ned til sekunder), som forklarer indholdet af din video. På den måde kan Youtube’s algoritmer finde de relevante keywords – og din video bliver søgbar. Og nu ikke noget med at snyde. Det handler om, at du beskriver dit indhold – så dine brugere og din målgruppe kan finde dit materiale.

Playlister er vigtige

Nu er du ved at fange, hvorfor du skal bruge Youtube, og hvorfor du skal bruge til på at beskrive dit indhold ned til sekunder. Men hvad med playlister. Hvorfor er de så vigtige.

Playlister er den mest effektive måde at beholde dine viewer på din kanal på. Når man er igang med at se en af dine videoer, vil den næste video i din playliste automatisk blive foreslået. På den måde kan du guide din seer til at se det, du gerne vil have dem til. Og du kan give dem relateret indhold til det, de allerede ser. Kan du se pointen nu?

Hvordan gør du?

  1. Gå ind på Youtube og søg på din niche – eller det, der er relevant for dit indhold. På den måde kan du se, hvad der er populære søgeord på Youtube.
  2. På samme måde kan du bruge forskellige Keyword værktøjer, så du finder de rigtige keywords, der skal med i din fortælling.
  3. Derefter skal du opbygge din storyline, så det indeholder dine keywords.
  4. Når du derefter laver din video, hvad enten det er animation eller live footage, har du de rigtige keywords indbygget i din historie.
  5. Når din historie er oploadet til Youtube skal du lave en gennemgribende og gennemarbejdet beskrivelse af indholdet af din video – ned til handling på sekund-basis.

Del dette blogindlæg