DEN BEDSTE BERETTERMODEL – SPARK MÅS SOM SHAKESPEARE!

Berettermodel kan bane vejen for din historie. Et af de mest forenende træk hos os menesker er vores tørst efter gode historier. Vi elsker at høre historier. Vi elsker at fortælle historier. Netop derfor historiefortælling et virkelig godt redskab i marketingssammenhænge. Men hvordan bygger du egentlig en god historie op?

Freytag, Shakespeare og de gamle grækere

Det spørgsmål har Gustav Freytag (tysk forfatter fra 1800-tallet) formodentlig også stillet sig selv, da han i sin tid begyndte at analysere historiestrukturen på alt fra de gamle græske klassikere til Shakespeare.

En berettermodel der hitter

Freytag fandt frem til, at de gamle grækere og Shakespeare byggede deres fortællinger op over den samme struktur. Ud fra sine analyser lavede han sin egen berettermodel eller fortællemodel, som kaldes Freytag’s pyramide. Strukturen er en anelse mere kompleks en Aristoteles’ fortællestruktur (begyndelse – midte – slutning). Til gengæld er den ikke helt så detaljeret som den gængse og velkendt “berettermodellen” (den der ligner en hval), men har samme pointe.

Freytag’s pyramide

Freytag’s pyramide har istedet 5 punkter, som gør, at denne Freytag’s berettermodel er let at gå til – lettere at bygge sin historie hen over.

Freytag’s pyramide
  1. Introduktionen – Her introducerer alle vitale aspekter af din fortællingen. hovedplottet og karakterernes baggrundshistorier.
  2. Stigende handling – en række hændelser der fortsætter med at bygge op til det mest interessante og spændende i historien.
  3. Klimakset – hvor hovedpersonens skæbne ændres. Vendepunktet for en historie.
  4. Faldende handling – hovedpersonens og antagonistens konflikt udvikles, hvor førstnævnte enten vinder eller taber til sidstnævnte.
  5. Løsning – når konflikten bliver løst for hovedpersonen, og publikum nyder at blive sat fri fra den spænding og angst, der er opbygget af handlingen.

Til marketing og intern kommunikation?

Men kan denne type struktur virkelig bruges som kommunikationsmodel for f.eks. marketing content, reklamer eller intern kommunikation? Det korte svar er ja!

Det er nemlig sådan, at Freytag’s berettermodel virker fint som grundlag for en spillefilm til biografpublikummet – eller til et 30 sekunders reklamespot. Se f.eks. den meget kendte Budweiser reklame fra Super Bowl for nogle år siden, Puppy love. Hvem sidder ikke med en tårer i øjet?

Kramme-hormon gør forskellen

Men hvorfor skal du som virksomhed eller kommunikationsansvarlig gribe til Freytag’s berettermodel? Du vil da ikke have, at dine medarbejdere eller dine kunder bliver rørt til tårer, vil du? Igen Jo. Det vil du virkelig gerne.

Oxytocin er et hormon, som udskilles, når vi krammer og bygger en fortroligt relation op med et andet menneske. Eller når vi ser en film eller hører en historie, som rører os! Hormonet øger nemlig følelsen af empati, så vi kan mærke og forstå, hvad andre føler.

Læs også: Kramme-hormon der virker

Og samtidig fortæller mængden af hormonet i vores blod noget om, hvor villige vi er til at hjælpe andre – både fysisk og via pengedonationer. Vi mennesker bliver simpelthen mere villige til at købe og hjælpe, når vi har et højt niveau af Oxytocin i kroppen.

Så næste gang du skal have dit budskab ud – så skal du tænke i kramme-hormoner, storytelling og den gode berettermodel!

Del dette blogindlæg