LIVE DRAWING OG GUERILLA MARKETING

Guerilla marketing… Hvad har det med live drawing at gøre? På Levende Streg er vi ofte ude at tegne live til alt fra eksterne konferencer og seminarer til interne strategi-sessioner.

Mange virksomheder har set lyset – og bruger aktivt live drawing til at f.eks at skabe opmærksomhed eksternt – eller som del af en change management proces internt til f.eks buy in, forståelse, adfærdsændringer eller hukommelse.

Herunder kan du se et eksempel fra et af vores live drawing events, for Procesindustrien. Med lidt over 8 oplægsholdere blev tegningen delt en hel del af de mennesker, som er med på tegningen.

Guerilla Marketing er et “need to have”

Men ikke alle kan se pointen. Forleden hørte jeg f.eks nogen sige, at live drawing og strategi-visualisering er “Nice to have” – ikke “need to have”. Og her måtte jeg stærkt opponere. For live drawing elller live tegning til eksterne arrangementer er noget af det bedste marketing, du kan smide penge efter til et event! Og live tegning internt er noget af det allermest effektive for at skabe forandring og efterlevelse af en strategi.

Læs mere: Live drawing – tegn din succes

Fra analog til digital

Og det er netop i det analoge, live tegning har sin styrke. For det er sjovt at se en tegner tegne live. Samtidig er konferencedeltagere enormt villige til at dele billeder af tegninger (specielt af dem selv) efterfølgende på SoMe kanaler. Det betyder, at der efterfølgende virkelig skabes buzz om dit event.

Hvad er guerilla marketing?

Netop derfor har live drawing en stærk tilknytning til guerilla marketing, da der for et relativt mindre budget kan skabes ret markant opmærksomhed omkring din begivenhed eller dit produkt – via deling på de sociale medier og “talk-about”-value, hvor deltagere på dit event taler om eventet bagefter.

F.eks. er det vores erfaring, at selve tegningens størrelse og indhold skaber Wow-effekt, som gør at mange af vores kunder indrammer den originale tegning og viser den frem på deres kontor eller lignende til potentielle kunder og medarbejdere.

Derudover er en scanning af den endelige tegning særdeles brugbar efterfølgende til digitale nyhedsbreve, websites og lignende.

Del dette blogindlæg