BIG DATA VISUALISERING TIL MARKETING

Big data er noget af det hotteste inden for marketing i dag. Indsamling af forbrugsdata ved hjælp af cookies (software der registrerer brugerens adfærd online), giver virksomheder helt nye indblik i forbrugsmønstrene hos potentielle kunder.

HVAD ER BIG DATA?

Big data er indsamling og behandling af enorme mængder data. I takt med den teknologiske udvikling, er muligheden for dataindsamling af brugernes færden på nettet steget voldsomt, hvilket giver firmaer muligheden for at anskaffe og behandle datamængder, til både deres egen og kundens fordel, i form af f.eks. specificeret markedsføring eller målgruppeanalyser.

BIG DATA VISUALISERING TIL MARKETING

Den enorme mængde data giver firmaer en udfordring i deres behandlingsmetoder. Den komplekse data skal koges ned til en forståelig størrelse, og det er her datavisualisering kommer ind i billedet.

Visualisering gør det muligt for firmaer at præsentere deres data i en nedkogt helhed, f.eks. i form af illustration, eller infographics som hurtigt vinder ind som en legitim storspiller inden for design.

Specielt marketingsafdelingen, salgsafdelingen og produktudviklerne klapper i hænderne, når der bliver sat fokus på big data. For det er virkelig noget, de kan bruge.

IKKE KUN TIL MARKETING

Dataen behøver dog ikke kun nødvendigvis at blive hentet online eller blive brugt til markedsføring. Nicholas Felton, designeren af Facebooks Timeline, har for 8. år i streg udgivet sin Feltron Annual Report, et personligt projekt, der kortlægger alt fra hans placering, sociale adfærd, spisevaner og et væld af andre oplysninger. Præsenteret på en smuk og let forståelig måde, viser Felton, hvordan man også kan visualisere big data.

VISUALISERING AF DINE IDEER

Levende Streg er et visuelt bureau fra Danmark med hovedkontor i København på Vesterbrogade og studie på Frederiksberg.

Vores kernekompetence er at gøre komplekse emner og indhold letforståeligt, overskueligt og underholdende. Vi er specialiseret i tegnede og animerede videoer og visualisering.

LÆS MERE OM VISUALISERING

Del dette blogindlæg