CVI’en er en vigtig byggesten for din virksomheds branding både udadtil og indad i din organisation. Men CVI, Corporate Visual Identity, er et vidt begreb, som bruges og misbruges i flæng og ofte skaber lige så meget forståelse, som den skaber misforståelse. Og det er fordi en CVI oftest er ganske utilstrækkelig.
CVI’en er ikke nok
En CVI er ikke nok. For hvor meget eller hvor lidt indeholder en CVI egentlig? Og overholder dine medarbejdere overhovedet alle de guidelines, der findes i den?
Guidelines og design er ofte udtænkt af et eksternt design bureau, og derfor stemmer den ikke altid overens med den egentlige hverdag i din forretning. Og ofte er CVI’en i bund og grund en samling af (ofte printede) PDF’er, som kun det grafiske team i virksomheden ligger inde med og har forståelse for.
CVI og branding
Giganter som Coca Cola har vidst det i årtier. De dyrker deres image og branding helt ned til, hvordan det lyder og dufter, når man lukker en af deres sodavand op.
Ligesom Nescafe i årevis har arbejdet med ikke bare lugten, men hele følelsen og sanseoplevelsen af at tage låget af et nyt glas instant kaffe.
Og nej, det gælder ikke kun for producenter i fødevareindustrien. Bare tænk på Abercrombie and Fitch, som bruger halvnøgne fotomodeller som ekspedienter og pumper parfume ud i deres butikker, så man aldrig bliver i tvivl om, hvilken butik man befinder sig i.
CVI – del af en iterativ design cyklus
CVI er altså en del af et meget større perspektiv. Derfor er det mere hensigtmæssigt at se din CVI som udtryk for de helt basale guidelines for, hvordan dit firmas visuelle identitet ser ud. Det er altså primært logo, font og farver, vi taler her.
Del af en større helhed
Derfor skal du begynde at tænke din visuelle identitet ind som en del af en meget større helhed. Nemlig som en del af hele din virksomheds branding. Dit design og visuelle identitet skal nemlig stemme overens med virksomhedens Tone of Voice, web UX, animationsfilm, chatbots, lyde og dufte.
Læs også: Hvad siger din logo-farve om dit firma
Din brandfortælling og design cyklus
Derfor stiller vi på Levende Streg altid dybere spørgsmål til hele virksomhedens overliggende design cyklus, branding og historie. Din animationsfilm eller anden type visuelle produkt bliver simpelthen skræddersyet fuldstændig til din virksomheds udtryk, stil, tone of Voice og brand. På den måde kommer dit produkt til at indgå gnidningsløst i din kommunikation.
Test dig klogere
Du kender det gamle ordsprog om, at forandring fryder. Ikke fordi du hele tiden skal opfinde den dybe tallerken. Slet ikke. Faktisk skal du gøre det modsatte. Du skal hele tiden teste og be- eller afkræfte dit design system.
Hvad mener jeg med det? Jo, i dag er det lettere end nogensinde før at lave panelundersøgelser (enten online eller fysisk). Og der findes masser af software, som f.eks. gør det muligt for dig at A/B teste alle dine kampagner.
Det er vigtigt, at du ved, hvordan dine kunder eller brugere reagerer på farver, fonte, billeder, klik-lyde på dit site, musik, sprog, intonation med videre. Og for hver gang du tester, bliver du klogere på, om dit brand resonerer og vinder genklang hos din målgruppe.
På den måde bliver dit design system en levende organisme, som du kan udvikle på og tweake hele tiden. Og husk, du må ikke være bange for at få kritik…
Design system skal være online
Det kan anbefales, at hele dit design system findes digitalt og gerne online i en eller anden form – og understøttes af videoer og billedmateriale og ikke kun støvede PDF’er med en masse beskrivelser af, hvordan dit logo skal bruges, når det er brevhoved i et dokument.
Brugeranalyser
Der findes en mængde forskellige udbydere af brugerundersøgelser alt lige fra danske analysedanmark.dk og voxmeter.dk til design verification apps som verifyapp.com.
En let og simpel måde at komme igang på
- Brug Facebooks splittest tool og test hvilken type design, billedmateriale eller videoer din målgruppe reagerer bedst på.
- Når de første resultater fra din splittest går igennem, genbruger det af dit materiale, som performede bedst – og analyserer det op mod nyt materiale.
- På den måde kan du hele tiden teste dig til bedre og mere relevant visuelt indhold.