Forklar det komplekse med visuel kommunikation
Levende Streg har sammen med PrimeTime Kommunikation lavet en speed drawing video til sundhedsvæsenet.
Videoen har til formål at gøre borgerne opmærksomme på, at sundhed.dk er den officielle digitale indgang til det danske sundhedssystem.
En speed drawing-video er en video, hvor en hånd tegner “live” på en optagelse. Den ledsages oftest af en voiceover, der forklarer et emne.
En speed drawing-film kan også kaldes en whiteboard-animation eller en blackboard-video.
Disse typer videoer er normalt speedet op i tid (så tegningen sker meget hurtigt), og en forklarende tale følger illustrationerne.
Videoen henvender sig bredt, men er særlig målrettet børnefamilier og ældre, som er de primære brugere af sundhed.dk. Videoen er udarbejdet til brug i en digital kampagne, ligesom den vises på OBS! på DR og på infoskærme på apotekerne.
Fordi videoen skulle bruges til forskellige formål, blev den tilrettelagt således, at den kunne bruges i forskellige dele og til forskellige medier. Videoen findes således både i en kort udgave, en lang udgave, i enkelte historier og i en tekstet version uden lyd.
Det visuelle udtryk i videoen skulle tiltale en bred målgruppe. Karaktererne og tegnestilen er tilpasset, så de har et professionelt og ikke-stødende udtryk. Vi har hertil givet tegningerne en ekstra tyk outline for at få dem til at træde mere frem.
Du kan læse mere meget om vores speed drawing video ydelser på denne side.
© Levendestreg, 2025