Billede på fremtiden får dig til at huske
Sæt billede på fremtiden. Levende Streg har haft fornøjelsen af at tegne fremtids- og nutidsscenarier på sund aldring (healthy ageing) i samarbejde med NICA (National Innovation Centre for Ageing), Den Britiske Ambassade, Voice og Industrial Strategy.
Det blev et spændende projekt med to intense dage fyldt med innovation, læring og netværksarbejde. Resultatet blev i alt cirka 7 meter tegning.
Din hjerne elsker billeder
Vi kender alle udtrykket ”et billede siger mere end tusind ord”. Og det er noget om det. Faktisk kan vores hjerne forstå et billede 60.000 gange hurtigere, end vi kan læse f.eks. tekst. Derfor er visuel kommunikation også en vigtig del af nutidens måde at kommunikere på – fordi billeder taler simpelthen bare bedre til vores hjerner.
Visuelt referat
Flere og flere virksomheder og organisationer bruger visuelle referater til at understøtte deres events. For det giver bare rigtig god mening for både deltagere og værter. Faktisk også for dem, der ikke kunne komme, da resultatet ofte sendes ud pr. mail efterfølgende. Men hvorfor virker det så godt at visualisere det, som vi taler om?
En af de største fordele ved visualisering og billeder er, at vi bliver enige om, hvad vi taler om. Når der bliver sat billeder på noget, bliver vores kommunikation meget mere virkelig og håndgribelig. Vi sikrer os, at alle har det samme indre billede for øje. Og det er væsentligt, f.eks. når der som i dette tilfælde, skal løses komplekse problemer, som måske endda ligger ude i fremtiden.
Hvordan ser din alderdom ud i billeder?
Du kender det sikkert fra dig selv. Der er nogle billeder, som er svære at få ud af hovedet igen. Det kan både være ubehagelige billeder – eller sjove billeder. Fælles for dem er, at de får dig til at føle noget.
Netop derfor blev der tegnet alt fra ”at klippe sine egne tånegle” til Iris Apfel, trehjulede cykler og Elvis.
Forstå og husk med billeder
Ny forskning viser, at vi mennesker bedre kan huske og forstå noget, når vi tegner det. Det er, fordi tegning inkorporerer og integrerer tre forskellige typer oplevelser. Den første er den semantiske oplevelse (den interne generering af visuelle processer, som giver dig mulighed for at oversætte et ord noget, som kan tegnes). Den anden er selve aktivering af motor cortex (den planlagte bevægelse af din hånd, når du tegner). Og sidst men ikke mindst den visuelle oplevelse (du ser din tegning, mens du tegner den).
Det gør tilsammen, at din hjerne i høj grad aktiveres – og resultatet er bedre forståelse og bedre hukommelse af indholdet – også på lang sigt.
Læs også: Lær at tegne