En positiv iterativ kreativ proces er vejen frem. Vi ved alle sammen, at tid er penge! Men passer det nu også altid? Nogle gange forsøger virksomheder at forkorte den iterative kreative proces, når der skabes kommunikation til kunder, medarbejdere eller interessenter.

Men de fleste virksomheder er slet ikke klar over, at de, når de forkorter den iterative kreative proces, skyder de sig i foden – for på den lange bane siger al erfaring, at projektet bliver langt dyrere, hvis idéudviklingen (altså fundamentet) for hele projektet er blevet hastet igennem.

Originalitet tager tid

Vi ved godt, at den bedste måde at løse et problem eller en udfordring på er ved at gå til og fra problemet. At tænke over det, mens vi laver noget andet. Det tager tid – og oftest kommer løsningen, mens du er nede at træne eller sidder på sofaen og ser en film. For kreativ tænkning tager tid.

Det samme er tilfældet med storytelling. Historien bliver til, mens vi mere eller mindre aktivt tænker over plottet. Men de fleste ved også godt, at man ikke bare kan tvinge en historie frem. Den skal testes og efterprøves. Der skal gives feedback. Der skal rettes. Det er en iterativ og lærerig proces.

Går glip af værdifuld læring

Mange virksomheder skynder sig igennem den iterative kreative proces, for at spare penge og få det kommunikative produkt igennem til deadline – og dermed går de glip af værdifuld information om deres produkt eller service, virksomhed, medarbejdere eller den måde de arbejder på – PLUS de får et ringere kommunikativt produkt ud af det.

Der er ikke en hurtig genvej

Vidste du, at på PIXAR (ja dem med de fantastiske animationsfilm) tager det omkring to år at udvikle manuskript og storyboards til en god historie? Faktisk arbejder ca. 300 mennesker i fire år for at lave en PIXAR produktion.

Tænk over det næste gang din virksomhed i sidste øjeblik ”kommer i tanke om”, at der skal da laves en genial video til den kampagne, som starter om en uge. For der er ikke nogen genvej til originalitet-der-sparker-mås. Det er benhårdt arbejde. Og det tager tid.

For mange kokke

Samtidig taler vores erfaring sit helt klare sprog. Mikro-management dræber de virkelig kreative indspark – og forlænger projektets tidshorisont. Produktet bliver absolut ikke bedre af, at alle i ledelsen får sit fingeraftryk med – tværtimod.

Så ikke nok med, at du med mikro-management får et ringere resultat, det bliver også dyrere for din virksomhed i rettelser og sidste minuts ændringer. For ikke at tale om alle de gode idéer, som forbigås for det sikre valg.

Corporate korrekthed

…er vejen til en ligegyldig historie. Og hvis du gerne vil rykke noget hos din modtager – og få ham eller hende til at ændre adfærd, så må din historie ikke være ligegyldig!

De fleste virksomheder vælger bevidst at tage følelser og humor ud af deres kommunikation. Men faktisk er det lige netop det, der gør en historie interessant. Kommunikation skal kunne føles af din modtager – ellers rykker den ikke noget.

Test dig selv

Er den kreative proces i din virksomhed god?
Hvis du kan svare ja til 3 ud af 4 herunder, så er du på rette vej.

  1. Er der indlagt tid til eftertanke?
    Det er en god ide at kunne sove et par gange mellem hver iteration.
  2. Er der tid til at få input udefra?
    Det er optimalt at få input fra din målgruppe undervejs i den kreative proces.
  3. Er du i stand til at sløjfe detaljer til fordel for en overordnet sammenhængende historie?
    Fokus på bestemte detaljer kan virke vigtigt for din virksomhed med ødelæggende på den samlede historie.
  4. Har du fokus på følelser og humor i din historie?
    Følelser og humor er det allermest motiverende og fængede ved historier. Det er hele fundamentet for, at din modtager vil give dig opmærksomhed.