- Hvad er storytelling?
Storytelling (eller historiefortælling) er kunsten at strukturere information, så den bliver levende, vedkommende og mindeværdig.
Den mest enkle definition er, at en historie skal have en begyndelse, en midte og en slutning.
For at fortællingen for alvor fungerer strategisk, kræver det dog, at der introduceres en konflikt (en udfordring) og en forandring, som hovedpersonen skal igennem.
- Hvad bruger man storytelling til i erhvervslivet?
I en forretningskontekst bruges strategiske fortællinger til at formidle værdier, skabe forståelse og styrke relationer. Det kan rettes indad som narrativ ledelse for at samle medarbejdere om en ny strategi, eller det kan rettes udad mod kunder for at demonstrere resultater og skille sig ud i et støjende marked
- Hvorfor virker historiefortælling bedre end fakta?
Siden mennesker boede i huler, har vores hjerner fra naturens side været skabt til at elske historie. Hele vores overlevelse har været knyttet til den gode historie.
Forskning viser, at en god historie aktiverer langt flere områder i hjernen end fakta eller belæring.
Når vi lytter til en historie, frigiver hjernen signalstoffer som dopamin (der styrker hukommelsen), cortisol (der skaber opmærksomhed) og oxytocin (der opbygger empati og tillid). Eftersom op mod 95 % af vores beslutninger træffes på et følelsesmæssigt grundlag, er strategisk storytelling det stærkeste redskab til at påvirke adfærd.
- Hvad er visuel storytelling?
Visuel storytelling (eller visuel formidling) er en disciplin, hvor historien fortælles gennem billeder, grafik, video eller animation.
Menneskers hjerner afkoder visuelle signaler lynhurtigt, hvilket gør det muligt at praktisere princippet om "Show, don't tell".
- Hvad er storytelling branding?
Storytelling branding – også kaldet brandfortælling – er processen med at forme et brands identitet gennem historier.
Det handler ikke om at skubbe et specifikt produkt, men om at vise verden, hvad brandet står for på et dybere plan.
Et klassisk eksempel er outdoor-mærket Patagonia, der bygger deres brandfortælling op omkring miljøaktivisme og bæredygtighed. Når kunderne kan spejle deres egne værdier i virksomhedens fortælling, skaber det en loyalitet, hvor brandet bliver meget mere end blot en leverandør.
- Hvad er forskellen på corporate storytelling og strategisk branding?
Corporate storytelling: Fokuserer primært på virksomhedens fortælling, identitet og kultur. Det er et uundværligt værktøj internt – særligt i forandringsprocesser – for at skabe ejerskab og engagement blandt medarbejdere.
Strategisk branding/storytelling: Er mere udadvendt og taktisk. Her kombineres klassiske fortælleprincipper med analyse af målgruppe og kanalvalg for at opnå helt specifikke forretningsmål. Det er strategisk formidling designet til at fungere som løftestang for vækst.