Cartoons som præsentationsvideo

Cartoons som præsentationsvideo? Jo, den er god nok. Levende Streg har lavet en tegnet film til undervisningsbrug for Center for Frivilligt Socialt Arbejde (CFSA). Video skal fungere som en præsentationsvideo af CFSA og blandt andet fremvises til kursister, når de deltager på et af CFSA’s mange kursustilbud.

Hjernen favoriserer cartoons

Vidste du, at vores hjerner favoriserer 2D elementer og tegninger over 3D elementer? Det er nemlig sådan, at dine øjne ser input som 2D objekter og sender dem til hjernen. Derfor kan 3D billeder på f.eks. skærm faktisk nedsætte genkendeligheden og forståelsen.

Læs også: Tegninger taler din hjernes sprog

Vi elsker tegnefilm

Fordi vores hjerne virker sådan, er 2D animationsfilm eller tegninger også særligt virksomme og gode til at forklare komplekst indhold. Menneskehjernen finder og genkender nemlig simple geometriske former (som en cylinder, cirkel en trekant osv.), når den skal analysere og forstå alle de data, som vores øjne registrerer. Og animationsfigurer og grafiske objekter i animationsfilm er bygget op af geometriske former. Derfor har vores hjerne let ved at følge med i og fortolke en animationsfilm.

Læs også: Facilitering skaber et fælles vi

Virksomhedens eksisterende design

Denne animationsvideo er lavet, så den passer til CFSA’s eksisterende visuelle identitet (med farver og font) og bygger på et eksisterende design af figurer, som CFSA har fået udviklet, men Levende Streg har udviklet videre på. Stilen og farverne er med vilje holdt i et simpelt og enkelt udtryk, som imødekommer mange forskellige mennesker og mennesketyper.

Om kunden

Center for Frivilligt Socialt Arbejde er et landsdækkende støtte- og udviklingscenter. De har til formål er at styrke og udvikle frivilligt socialt arbejde i Danmark og indsamle og formidle viden om civilsamfundet. Siden 2010 har de blandt udgivet Frivilligrapporten, som sætter tal på danskernes frivillige engagement, foreningernes vilkår og kommunernes arbejde med frivillighed. Læs mere på frivillighed.dk.