INFOGRAFISK VIDEO

En infografisk video eller infografik video, som det også kaldes, er i princippet en animeret udgave af en infografik.

I mange sammenhænge er det dog gået hen og blevet en mere generel betegnelse for bestemt type animerede videoer, der serverer data og information på en letforståelig måde.

 

INFOGRAFIK I BEVÆGELSE

Som ordet afspejler, så er infografik en kombination af informationer og grafik, og en infografisk video er således information og grafik klippet sammen med lyd og bevægelse. Infografik kendes typisk fra avisen, hvor de bruges til at skabe overblik over et komplekst emne på kort tid.

På samme måde er infografiske videoer gode til at skabe overblik og forklare et komplekst budskab på en simpel og underholdende måde.

FORTÆLLINGER DER VIRKER

Succesfuld visuel kommunikation kombinerer ”appeal”, ”forståelse” og ”fastholdelse”. Det betyder, at din modtager synes, at din kommunikation ser godt ud (appeal), din modtager føler, at han eller hun forstår, hvad du gerne vil kommunikere (forståelse), og at de rent faktisk kan huske budskabet bagefter (fastholdelse).

Infografik og infografiske videoer er begge gode kommunikationsmidler til at skabe ”appeal” og ”forståelse”, men hvad med ”fastholdelse”? Det er her storytelling aspektet kommer ind. Infografik og infografiske videoer er nemlig rigtig gode, når du vil sikre, at dit budskab taler til din modtager, men du behøver storytelling for at få budskabet til at sidde fast.

INFOGRAFISK VIDEO TIL DIN VIRKSOMHED?

Levende Streg kan hjælpe dig med at fortælle din virksomheds historier. Vi er specialister i at sætte os ind i dit kerneområde og få det omsat til et letforståeligt og interessant univers af tegninger og animation.

Infografiske videoer kan bruges både internt på diverse intranet og eksternt på websites, digitale kanaler, tv skærme, Youtube og så videre.