- Hvad er grafisk facilitering – kort fortalt?
Grafisk facilitering er en metode, hvor en facilitator tegner og visualiserer samtalen under møder og workshops.
Det gør det lettere for deltagerne at forstå komplekse emner, huske indholdet og arbejde mod fælles mål.
Det kaldes også visuel facilitering eller visuel procesledelse.
- Hvad bruges grafisk facilitering til i danske virksomheder?
Grafisk facilitering bruges i alt fra strategiudvikling og forandringskommunikation til produktudvikling og teamprocesser.
Mange danske virksomheder og organisationer anvender visuel facilitering for at skabe overblik, engagement og fælles retning – både i fysiske møder og på online møder.
- Hvad er forskellen på grafisk facilitering og grafisk referat?
Et grafisk referat (visuelt referat) dokumenterer, hvad der er blevet sagt, ofte som en visuel opsummering.
I grafisk facilitering indgår facilitatoren / tegneren aktivt i processen og støtter dialog, forståelse og beslutninger i realtid. Det er processtøtte, ikke blot dokumentation.
- Hvordan foregår grafisk facilitering i praksis?
En grafisk facilitator lytter og tegner dét, der bliver sagt – direkte under mødet eller workshoppen.
Det kan ske på store skumpap boards, papir, whiteboards eller digitalt.
Resultatet er et visuelt overblik, som fungerer som et fælles hukommelsesspor og et stærkt kommunikationsværktøj.
- Hvilke fordele har visuel facilitering?
Visualisering gør komplekse emner lettere at forstå og huske.
Det øger engagementet, styrker samarbejdet og skaber tydelige, delbare resultater.
Hjernen foretrækker billeder – derfor virker grafisk facilitering både hurtigere og mere effektivt end tekst alene.
- Hvornår giver det mening at bruge grafisk facilitering?
Det giver særligt værdi i strategiarbejde, forandringsprocesser, videndeling, innovation, undervisning og komplekse processer og samarbejder.
Metoden er effektiv, når der er mange interessenter, forskellige fagligheder og behov for at skabe fælles forståelse og retning.
De fleste brancher (alt lige fra sundhed, medicinal branchen, byggebranchen, banker, software branchen, med videre) bruger visuel facilitering.
- Kan grafisk facilitering bruges online?
Ja – digital grafisk facilitering (også kaldet remote live drawing) fungerer rigtig godt i fx Zoom, Teams og Google Meet med videre.
Facilitatoren deler sin skærm og visualiserer samtalen live. Det gør også virtuelle møder mere levende, fokuserede og værdiskabende.
- Hvad koster grafisk facilitering i Danmark?
Prisen afhænger af opgaven, men de fleste arbejder med dags- eller halvdagspriser.
Hos Levende Streg koster det 12.500 DKK (+moms) for en halv dag og 20.500 DKK (+moms) for en hel dags grafisk facilitering. Levende Streg tilbyder dog også pakkeløsninger for længere forløb eller eventdækning.
Derfor er det bedst at kontakte os for et konkret tilbud til jeres møde, konference eller strategiworkshop.
- Hvad får man med hjem bagefter?
Du får et visuelt overblik (både i analog papir-version og digital version). De digitale filer kan printes som PDF efterfølgende og digitale filer kan deles, printes eller bruges videre i organisationen.
Det er både et stærkt dokumentationsværktøj og en visuel fortælling, der fastholder essensen af jeres proces.
- Hvem bruger grafisk facilitering?
Alt fra kommuner og NGO’er til konsulenthuse og store virksomheder bruger grafisk facilitering i Danmark og globalt.
Det er særligt populært blandt ledere, projektledere, HR, kommunikation og proceskonsulenter, der arbejder med komplekse emner som strategi, produktion, forandring, budgetter, digitalisering og samarbejde.