Grafisk facilitering – sådan gør du

Trin-for-trin guide til grafisk facilitering

Grafisk facilitering er mere end tegninger – det er et strategi‑, lærings‑ og kommunikationsværktøj, som hjælper teams med at tænke sammen, skabe fælles retning og handle på komplekse problemstillinger.

Uanset om du er kreativ professionel, der vil lære teknikker, eller en leder, der vil forstå værdien, får du her en praktisk, hands‑on guide til, hvordan grafisk facilitering fungerer – og hvorfor du nogle gange bør hyre en professionel.

Hvad er grafisk facilitering kort fortalt?

Grafisk facilitering — også kaldet visuel facilitering — er en metode, hvor en facilitator tegner, visualiserer og strukturerer dialog, idéer og beslutninger i realtid. Det sker live under møder, workshops, konferencer eller strategidage, og målet er at skabe:

  • fælles forståelse
  • bedre beslutningsgrundlag
  • højere engagement
  • overblik over komplekse sammenhænge
 

Det gør grafisk facilitering ikke kun til et visuelt værktøj — men til et arbejdsredskab i alle teams og organisationer.

Sådan fungerer grafisk facilitering i praksis

Fra idé til visualisering: Grafisk facilitering starter med en idé og bevæger sig gennem analyse, visualisering, fortolkning og videre til handling. I praksis foregår det typisk således:

  • Afklaring og mål — Hvad er formålet?
  • Input og struktur — Hvilke emner skal visualiseres?
  • Live visualisering — Facilitatoren tegner mens samtalen foregår
  • Opsamling og dokumentation — Output bruges som kommunikationsværktøj

Hvornår giver det mening at bruge grafisk facilitering?

Når budskaber er komplekse, og der er mange perspektiver, skaber grafisk facilitering fælles forståelse hurtigere. Metoden giver især værdi i:

  • Strategiarbejde og visionsprocesser
  • Innovation og idéudvikling
  • Forandringskommunikation
  • Tværgående samarbejder
  • Organisationsudvikling og ledelsesprocesser

Grafisk facilitering i møder og workshops

Disse eksempler er konkrete måder, hvorpå visuelle møder ændrer dynamik og resultat. Grafisk facilitering kan bruges til at:

  • Visualisere kickoff‑workshops
  • Styrke teamdialoger i strategiudvikling
  • Føre live referater til events og konferencer
  • Fastholde beslutninger som grafiske roadmaps

Visuel facilitering – hvilke metoder er der?

Grafisk facilitering består af flere metoder og teknikker, som hver især skaber værdi i forskellige sammenhænge.

Herunder prøver vi at forklare et par stykker af de metoder og teknikker, du kan gøre bruge af. Listen er ikke fyldestgørende.

Ikonografi og Metaforer

Når en facilitator tegner live, foregår der en slags visuel oversættelse. Det handler om at finde de metaforer og billedlige udtryk, som giver mening i netop den kontekst. 

Bag hvert billede ligger en analytisk proces:

  • Først tolkes det sagte: Hvad er budskabet? Hvad er målet?
  • Dernæst søges der i facilitatorens mentale bibliotek af metaforer og branchespecifik viden.
  • Til sidst udvælges den visuelle stil og de teknikker, som bedst fremhæver pointen.
 

Det er især vigtigt, når hundrdevis af deltagere er samlet til strategidage, konferencer eller lederseminarer – hvor tempoet er højt.

Visuel Skabelon (Templates)

Visuelle skabeloner (også kaldet visual templates) er færdigdesignede, grafiske rammer, der hjælper grupper med at strukturere deres dialog og skabe overblik. 

Det kan være:

  • Tidslinjer, der visualiserer fortid, nutid og fremtid i en strategisk kontekst
  • Mål-landskaber, hvor man bruger metaforer som bjerge, broer, floder eller skibe til at tale om mål, udfordringer og veje frem
  • SWOT-matricer, der organiserer styrker, svagheder, muligheder og trusler i et struktureret layout
  • Roadmaps og journey maps

Visuelle strategier og processer

Kortlægning af strategiske vejforløb, roadmaps eller procesdiagrammer med pile og linjer, der visualiserer sammenhæng fra start til slut.

En erfaren facilitator har ofte arbejdet i mange forskellige brancher – og bygger derfor på et stort visuelt vokabular. 

Det gør det muligt hurtigt at finde de rette billeder, skabe genkendelighed og kommunikere på tværs af faggrupper og niveauer i organisationen.

Formålet er ikke blot at tegne noget pænt, men at:

  • Skabe forståelse
  • Understøtte samtalen
  • Gøre det komplekse håndgribeligt
  • Sikre, at budskabet kan genfortælles og huskes

Procesfacilitering med tegning

Grafisk facilitering er et kraftfuldt redskab i procesfacilitering. 

Her bliver deltagernes egne ord, idéer og perspektiver tegnet op i realtid – f.eks. på store formater som papirruller, skumpap, flipovers eller digitale boards.

En klassisk processtruktur kunne se sådan ud:

Åbne: Facilitatoren bruger spørgsmål og interaktive teknikker til at åbne for mange perspektiver, idéer og erfaringer.

Ordne: De visuelle input bliver grupperet, prioriteret og forbundet gennem tegninger, farver og modeller.

Lukke: Gruppen lander på konkrete indsigter og beslutninger, som visualiseres klart og kan bruges videre.

Visuelle ord og talebobler

I grafisk facilitering handler det ikke kun om at tegne billeder – teksten i sig selv bliver et visuelt værktøj

Når vi arbejder med visuelle ord og talebobler, fremhæver vi nøglebudskaber og skaber en stærk visuel struktur, der guider øjet og støtter forståelsen.

Talebobler viser ikke kun, hvad der bliver sagt – men hvordan det bliver sagt (og måske endda hvorfor). 

Det er et visuelt greb, der illustrerer tid, tonefald, følelser og positioner i dialogen.

Gestalt principperne

Gestaltprincipperne er en række psykologiske grundregler for, hvordan vi mennesker perceiverer og organiserer visuel information.

De stammer fra gestaltpsykologien og bruges i alt fra design og kommunikation til undervisning og grafisk facilitering.

Læs mere i vores bog som sælges i de fleste danske boghandler.

Og vores hjerne forsøger konstant at skabe mening og mønstre ud fra de former, vi ser.

Hvilke redskaber og formater kan du bruge?

Fysisk papir, whiteboards eller digitalt? Det handler primært om, hvad dit formål med visualisering er – og hvad du skal bruge visualiseringen til efterfølgende. Grafisk facilitering tilpasses nemlig efter dine rammer:

 

Fysisk

  • Stort papir, foam boards, flipovers
  • Farver, tuscher, skabeloner
 

Digitalt

  • Tablet / tegneplade + skærm
  • Zoom / Teams / Meet
  • Digital real‑time sharing til hybrid møder

Trin‑for‑trin: Sådan forbereder du en visuel faciliteringsopgave

Grafisk facilitering starter med en idé og bevæger sig gennem analyse, visualisering, fortolkning og videre til handling.

På den måde indgår vi fra Levende Streg sammen med ledere, stakeholders, interessenter og medarbejdere alle i samarbejdet om, hvordan drømmescenariet ser ud – og hvordan vi kan formulere det bedst muligt videre. 

I praksis foregår det således:

1. Før

Indledende brief: Hvem er målgruppen? Hvad er formålet? Hvilket format skal bruges (fysisk, digitalt, hybrid)? Input og struktur?

Facilitatoren får lov at stille spørgsmål til opgaven.

2. Under

Facilitatoren arbejder live med visualisering og guider processen uden at fjerne fokus fra mødet.

Det kan foregå på papir, skumpap, whiteboard eller digitalt på en tegneskærm – eller en kombination.

3. Efter

Du modtager det visuelle output (fysisk og digitalt).

Det giver mulighed for at dele visualiseringen både internt og eksternt.

Hvor finder jeg visuel facilitator i Danmark?

Hvis du leder efter en erfaren visuel facilitator i Danmark, handler det ikke kun om at finde en, der kan tegne – men én, der forstår din branche, strategi og målgruppe

 

En dygtig grafisk facilitator kan omsætte komplekse samtaler til klare visuelle modeller, som skaber overblik og retning i alt fra strategi og innovation til ledelse og forandring.

Levende Streg drawing live - graphic recording - grafisk facilitering

Hvorfor virker det?

Når man arbejder visuelt i processen, skabes der ikke kun engagement – men også ejerskab og fælles forståelse. Alle kan se, hvordan samtalen udvikler sig. Det visuelle overblik reducerer kompleksitet, styrker hukommelsen og gør det lettere at handle på beslutningerne bagefter.

Kort sagt: Procesfacilitering med tegning forvandler ord til billeder – og billeder til fælles handling.

Visuelle værktøjer, der skaber klarhed

I grafisk procesfacilitering bruges en række visuelle og interaktive værktøjer, fx:

  • Customer journey maps, roadmaps og mindmaps til at kortlægge komplekse problemstillinger
  • Metaforer og ikoner, der gør abstrakte temaer mere håndgribelige
  • Post-its, som hurtigt kan flyttes og organiseres i tematiske grupper og visualiseres på stedet

Involvering gennem dialog og metode

Det er essentielt, at facilitatoren formår at skabe et trygt og engagerende rum ved hjælp af fx:

  • Aktiv lytning og systemiske spørgsmål, der åbner for refleksion og perspektivskifte
  • Appreciative Inquiry, hvor fokus rettes mod styrker og ressourcer frem for problemer
  • Open Space metode, hvor deltagerne sætter dagsordenen – og facilitatorens rolle er at tegne, samle og strukturere

Vil du vide mere?

Hvor finder jeg visuel facilitator i Danmark?

Hvis du leder efter en erfaren visuel facilitator i Danmark, handler det ikke kun om at finde en, der kan tegne – men én, der forstår din branche, strategi og målgruppe

En dygtig grafisk facilitator kan omsætte komplekse samtaler til klare visuelle modeller, som skaber overblik og retning i alt fra strategi og innovation til ledelse og forandring.

Grafisk facilitering i praksis

En visuel facilitator tegner i realtid – mens dit møde, workshop eller strategisession foregår. Facilitatoren lytter aktivt, udvælger nøglepointer og visualiserer dem.

Det skaber overblik og hjælper deltagerne med at forstå, huske og handle på indholdet. Metoden kan bruges både fysisk (f.eks. på papir eller skumpap) og digitalt (via fx Zoom eller Teams).

Vil du i gang med grafisk facilitering?

Grafisk facilitering er ikke kun for kunstnere — det er for teams, ledere og organisationer, der vil kommunikere tydeligt, tænke bedre sammen og handle med større sikkerhed.

Hos Levende Streg har vi over 10 års erfaring med visuel facilitering, live scribing og grafiske løsninger for både danske og internationale virksomheder.

Vi kombinerer illustration, procesforståelse og forretningsindsigt, så du får løsninger, der virker.

Vil du have hjælp til at planlægge din næste session?

Maria Prohazka / CEO

Marie Buus / Managing Partner

FAQ - Grafisk Facilitering - sådan gør du

  • Grafisk facilitering understøtter proces og dialog i realtid, mens grafisk referat dokumenterer, hvad der blev sagt uden at tegneren influere på processen.

    Grafisk facilitering og visuelt referat (også kaldet graphic recording) er beslægtede visuelle metoder – men med forskellige formål og roller i møder og processer.

    Grafisk facilitering: Proces og dialog i realtid

    Grafisk facilitering er en interaktiv og procesunderstøttende metode, hvor en visuel facilitator ikke bare dokumenterer, men aktivt faciliterer samtalen ved hjælp af tegning.

    Facilitatoren hjælper med at stille spørgsmål, samle input og skabe fælles overblik – mens mødet eller workshoppen foregår.

    Det visuelle fungerer her som et strategisk værktøj til at samskabe forståelse, fremme refleksion og skabe retning. Tegningerne bliver til i samarbejde med deltagerne, og udvikler sig dynamisk som en del af dialogen.

    Eksempelvis bruges metoden i strategiarbejde, innovationsprocesser og komplekse beslutningsrum, hvor mange perspektiver skal forenes og simplificeres.

    Grafisk referat: Visuel opsummering af pointer

    Et grafisk referat er mere et statisk produkt – en visuel dokumentation af de vigtigste pointer fra et møde, oplæg eller konference. Her fungerer den grafiske facilitator som en “flue på væggen” og tegner undervejs uden at påvirke indholdet.

    Målet er at skabe en letforståelig og delbar opsummering, der efterfølgende kan bruges til videndeling, kommunikation og refleksion. Et grafisk referat er særligt velegnet til events, talks eller møder, hvor dokumentation er i fokus.

  • Ja – grafisk facilitering er en færdighed, du kan lære, også selvom du ikke er “født som tegner”.

    Det handler ikke om at være kunstner, men om at kunne tænke visuelt, lytte aktivt og skabe struktur og overblik med simple tegninger og modeller. Det kræver dog øvelse og træning – både i visuel tænkning og i facilitering.

    Du skal kunne kombinere elementer som ikoner, nøgleord, metaforer og rammesætning for at støtte dialog og skabe mening i komplekse sammenhænge.

    Hvis du gerne vil lære det professionelt, findes der flere muligheder:

    • Uddannelser i grafisk facilitering og visuel formidling
      Du kan f.eks. tage en formel videreuddannelse som "Grafisk facilitering – visuel formidling og dokumentation" hos Københavns Professionshøjskole. Her får du både teori, praksis og feedback, og lærer at anvende visuel facilitering i din egen hverdag.
    • Workshops og kurser hos Levende Streg
      Vi hos Levende Streg tilbyder også skræddersyede kurser og introduktioner til grafisk facilitering – både for begyndere og erfarne. Du lærer de mest brugte teknikker, visuel struktur og hvordan du anvender metoden i praksis. Kurserne afholdes som interne forløb i organisationer.

    Er du nysgerrig? Ring eller skriv til Levende Streg – vi deler gerne mere information og hjælper dig godt i gang med at lære grafisk facilitering.

  • Valget af format – fysisk, digitalt eller hybrid – afhænger af formålet med jeres event og formålet med jeres visualisering. Hos Levende Streg starter vi altid med grundigt at afdække din virksomheds behov (mål, målgruppe, eventtype, deltagere, virksomhedskultur, budskab, branche med videre). 

    Her er, hvad du skal overveje:

    Fysisk (analog) live tegning

    Ved analoge grafiske referater er tegneren altid til stede på lokationen. Fysiske formater som store papirruller sat op på væg, skumpap eller whiteboards skaber et stærkt visuelt nærvær i rummet. Det giver overblik og tilstedeværelse, og virker særligt godt til komplekse samtaler og strategi-sessioner, hvor der er brug for en fælles forståelsesramme.

    På konferencer og seminarer bliver de store illustrationer ofte et samlingspunkt – folk stimler sammen om tegningen, peger, genfortæller pointer og tager billeder, som de deler videre internt og på sociale medier. Det skaber ikke kun fælles forståelse, men også stolthed og ejerskab.

    Digital live tegning (evt. remote)

    Digital grafisk facilitering (via fx iPad, tablet eller tegneplade) giver høj fleksibilitet. Det kan nemt vises direkte i præsentationer eller som skærmdeling på Zoom, Teams, Miro eller andre platforme.

    Det helt essentielle ved denne form for visuelt referat er, at her er det let at justere, tilføje eller redigere undervejs – og I får hurtigt adgang til den færdige digitale fil bagefter, som kan deles og bruges videre i organisationen.

    Samtidig behøver tegneren ikke at være til stede fysisk på lokationen, hvilket gør at man kan spare transport og evt. hotelophold.

    Digital visualisering er oplagt til online møder, hybride events eller internationale teams, hvor geografisk afstand er en faktor.

    Hybrid løsning – det bedste fra begge verdener

    En hybrid løsning kombinerer det fysiske nærvær og engagement med den digitale fleksibilitet. F.eks. kan man tegne fysisk på stedet og samtidig streame processen digitalt – eller skabe digitalt, men printe store versioner til senere brug.

    Hos Levende Streg hjælper vi dig med at finde den løsning, der passer bedst til din organisation, jeres event eller jeres strategiske proces. Vi tager udgangspunkt i jeres mål og rådgiver om både format, udtryk og output.

    Er du i tvivl om, hvad der passer bedst? Kontakt Levende Streg for sparring og forslag – vi har erfaring med både fysiske, digitale og hybride setups i Danmark og internationalt.

  • Grafisk facilitering bruges bredt i både private virksomheder og offentlige organisationer – særligt i situationer, hvor der er behov for at skabe overblik, styrke forståelsen og engagere deltagere i komplekse samtaler.

    Typiske brugere af grafisk facilitering inkluderer:

    • Ledere og topledelse (CEO, CMO, CTO, CFO) bruger metoden i strategiudvikling, ledelsesseminarer og forandringsprojekter, hvor de visuelle modeller hjælper med at kommunikere retning og træffe beslutninger.

    • HR-teams anvender det i onboarding, organisationsudvikling og kulturprojekter, hvor visuelle processer fremmer involvering og ejerskab.

    • Kommunikationsafdelinger bruger grafisk facilitering til at formidle budskaber internt og eksternt – fx ved konferencer, town halls eller kampagner.

    • Innovations- og udviklingsteams benytter metoden i workshops, produktudvikling og design thinking-processer for at visualisere idéer og fremdrift.

    • Konsulenter og procesledere anvender grafisk facilitering som et værktøj til facilitering af komplekse møder, strategiske processer og tværfagligt samarbejde.

    Brancher, der ofte bruger grafisk facilitering, inkluderer:

    • Sundhedssektoren og life science

    • Finans og forsikring

    • IT, software og teknologi

    • Bygge- og anlægsbranchen

    • Offentlig sektor og kommuner

    • NGO’er og internationale organisationer

    • Uddannelsesinstitutioner og vidensmiljøer

    De fleste brancher og fagområder kan med fordel bruge grafisk facilitering, hvor mennesker mødes for at tænke sammen, udvikle idéer eller træffe beslutninger, kan få stor værdi ud af grafisk facilitering – både fysisk og digitalt.

  • Grafisk facilitering virker bedst i særligt situationer, hvor der er mange interessenter, høj kompleksitet eller behov for at gøre strategi, udvikling, forankring eller forandringer mere tilgængelige og forståelige.

    Grafisk facilitering anvendes i stor stil i både private virksomheder og offentlige organisationer, netop fordi metoden er så effektiv til at forenkle kompleksitet, skabe overblik og engagere deltagerne aktivt i møder, workshops og processer.

    De fleste organisationer, der har brug for at tale sammen på tværs, forstå hinanden bedre – og arbejde med kompleksitet på en enkel måde – kan få gavn af grafisk facilitering.

    Hos Levende Streg arbejder vi med et bredt spektrum af kunder – fra kommunale institutioner til globale virksomheder – og tilpasser altid stilen og metoden til netop jeres behov og kontekst.

  • Grafisk facilitering er en specialiseret ydelse, som kræver både tegneteknisk kunnen og stærk forretningsforståelse. Prisen afhænger typisk af:

    • Varighed (halv eller hel dag)

    • Format (fysisk, online eller hybrid)

    • Opgavens kompleksitet og forberedelse

    • Antal tegnere eller facilitatorer

    Hos Levende Streg koster det typisk:

    • 12.500 DKK (+ moms) for en halv dag

    • 20.500 DKK (+ moms) for en hel dag
      (priser ekskl. moms, transport og evt. forplejning)

    Vi tilbyder også pakkeløsninger til længere forløb, kampagner eller visuel dokumentation af flerdages events.

    Det bedste er at kontakte os for et skræddersyet tilbud, der passer til jeres behov og budget.

  • Efter eventet får du:

    • Den originale, fysiske illustration (hvis analog og fysisk deltagelse)
    • Digitale filer i høj opløsning (JPG, PNG, PDF – klar til deling, præsentation eller print)
    • Mulighed for tilvalg som: Et billedbibliotek med udvalgte ikoner eller elementer (hvis det har været en digital session).
    • Mulighed for tilvalg som: Video af processen eller udvalgte pointer. Dette skal være aftalt på forhånd før eventet.

    Det grafiske materiale kan f.eks. bruges til:

    • Interne opsummeringer og beslutningsoplæg
    • Strategidokumenter, præsentationer og rapporter
    • Kommunikation til deltagere, bestyrelse eller medarbejdere
  • Ja! Grafisk facilitering fungerer fremragende online, også i hybride setups.

    Vi arbejder live via platforme som:

    • Zoom
    • Microsoft Teams
    • Google Meet

    Den visuelle facilitator deler sin skærm, så deltagerne kan følge visualiseringen i realtid.

    Det skaber nærvær, retning og fokus – også når deltagerne sidder geografisk spredt.

    Online facilitering er oplagt til:

    • Virtuelle strategiworkshops
    • Internationale teams
    • Remote events og webinars
    • Hybrid-møder med både fysisk og online deltagelse

    Uanset format sørger vi for, at jeres vigtigste pointer bliver tegnet, forankret og husket.